Sådan gik insektindsamlingen i 2018

Insektmobilen startede i 2017. Det første år brugte vi på at udvikle og teste nettet, hvor vi var igennem 5 forskellige prototyper, før det endelige net blev sat i produktion.

I juni 2018 var vi klar til den første indsamlingssæson. Her kan du læse hvordan det løb af stablen.

Insektmobilen 2018 - kort og godt

Det kan egentlig siges ret kort: Insektindsamlingen i 2018 var en kæmpe success!

Og det kom faktisk lidt bag på os, for vi var i tvivl om, der overhoved var nogen som havde lyst til at køre med Insektmobilen. Efter opmærksomhed fra forskellige medier og en artikel i Dansk Ornitologisk Tidsskrift (DOFT), gik det pludselig stærkt med tilmeldinger fra frivillige. Vi fik langt flere tilmeldinger, end vi havde kapacitet til, så det var desværre ikke alle, som kunne blive Insektmobil-piloter.

Men der var i alt 193 piloter som samlede insekter i 2018. Af dem sendte 171 piloter deres prøver tilbage til os. Det svarer til en returrate på næsten 90%, og det er et helt igennem fænomenalt resultat!

Anders_Insektmobilen
Anders fra Insektmobilen var meget begejstret for hvor godt det gik med insektindsamlingen i 2018.

Efter insektindsamlingen 2018 har det meste af arbejdet med Insektmobilen foregået i laboratoriet, hvor Cecilie og hendes dygtige hjælper, Lene, har arbejdet med at gøre de indsamlede insekter klar til analyse. Laboratoriearbejdet tager lang tid, og indtil videre har Cecilie og Lene gjort ca. 30% af de prøver som I indsamlede i 2018 klar til den endelige analyse. For at bevare insekternes DNA, så ligger alle net-enderne med insekter på køl, og de fylder to store kummefrysere til randen.

Kummefrysere
Insekter fra indsamlingen i 2018 fylder to store kummefrysere til randen

Selvom der er noget tid til, at vi har resultaterne fra 2018 klar, så går det fremad hver dag. Af og til dukker der utrolig spændende insekter op i de indsamlede prøver. Som for eksempel denne:

Stor sabelhveps
Stor sabelhveps fra en markrute kørt i 2018

På billedet ses en stor sabelhveps (Rhyssa persuasoria), som røg i nettet på en markrute i 2018. Den lange ”sabel” er en læggebrod, og det fortæller os, at sabelhvepsen er en hun. Hunnen bruger brodden til at lægge sine æg inde i gamle træstammer, hvor larverne udvikles og vokser store, godt beskyttet inde i træet. Billedet herunder viser en hun i gang med at lægge æg.

Stor sabelhveps
Foto: Zureks, https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Rhyssa_persuasoria.jpg

Den store sabelhveps lever typisk i skove, så at den blev fanget på en markrute, var lidt af en overraskelse. Derfor kiggede vi nærmere på markruten i google.maps, og der kunne vi se, at der blev dyrket nåletræer på nogle af markerne, og på den måde blev ”mysteriet” opklaret.

Vi arbejder fortsat på resultaterne fra 2018, og så snart de er klar, laver vi en opdatering her på siden og på vores Facebookside: www.facebook.com/insektmobilen